—125—
svola augum; mørgum þolir bylta bol, blóds ad skola laugum.
25. Qvídir føllum øldin oll, und’ bryntrølli megna; kiknar vøllur, kynja fjøll, kylfu skøllum gégna.
26. Hlífin spríngur hørd og ríng, haudur þýngist draugum, sverdmæríngur sig um kríng, safnadi dýngju haugum.
27. Brann af hørmum hetjan vørm; hels ad Gørmul[1] vogi, Helja førmum fagnar ørm, fossar af hvørmum logi.
28. Kastor sá nú hetja há, hildar á þíngonum, braust hann þá med brædi frá, býsna nádýngjonum.
29. Fúlhamadur hrædir hvad, hótar skada kollum, sig hann badar belti ad, blóds í vadalpollum.
30. Kóngi nær í kífi ær, klóta mæri þundur; kylfu slær, svo kérran skjær, klofna fær í sundur.
31. Fyrr en hraut á flata braut, fylkir naut sér varna; spjóti skaut, sem geira Gaut, gein yfir brautum hjarna.
32. Fleinninn sá kom ennid á: elda láar vidur, aungvit má hinn frægi fá, og falla náinn vidur.
- ↑ Gørmul er Ar heiti sjá Skáldu.
